|
Psykopati
Før hen blev en person med en personlighedsforstyrrelse kaldt psykopat, men i dag deler man det lidt mere op, og ser lidt mere nuanceret på det.
En personlighedsforstyrrelse er mange forskellige ting med vidt forskellige behandlingsmuligheder og prognoser. Jeg kunne få lyst til at dele personlighedsforstyrrelsen op i 3 grupper:
1 Den dyssociale personlighedsforstyrrelse.
2 Den paranoide personlighedsstruktur.
3 Den skizoide personlighedsforstyrrelse.
1 Den dyssociale personlighedsforstyrrelse
Hvis man har en dyssocial personlighedsforstyrrelse (psykopat), har man svært ved at mærke skyldfølelse. Man har svært ved at leve op til sociale forpligtelser, og man opfører sig ligegyldigt eller afstumpet over for andre mennesker.
Man bliver let frustreret, aggressiv eller endda voldelig. Man har en tilbøjelighed til at skyde skylden på andre, og man bortforklarer de negative konsekvenser af sine handlinger.
Dyssocial personlighedsforstyrrelse kaldes også antisocial personlighedsforstyrrelse.
Personlighedsforstyrrelsen viser sig ofte allerede i puberteten, og den begynder ofte med at man får problemer i skolen.
Både mænd og kvinder, kan have en dyssocial personlighedsforstyrrelse.
2 Den paranoide personlighedsstruktur
Det grundlæggende træk hos den paranoide er mistro til alt og alle. Personen forventer at blive udnyttet af alt og alle, og forsvarer sig med at være stridbar med en rig hukommelse for alle de overgreb, det selv har måtte gennemleve. Der er ikke evne til at tilgive andre. Der er følsomhed overfor andres vrede, men også overfor positive følelser, så det er svært at indgå i et meningsfuldt parforhold. Den paranoide karakterafviger er en sand mester i at finde skjulte anklager i enhver situation og henkastet bemærkning, og karakteristisk ejer personen sjældent humor, men kan kun betjene sig af bidende sarkasme. Sarkasmen anvende mod andre, og det er ikke muligt at forholde sig humoristisk, ironisk eller sarkastisk til egne fejlgreb. Der en meget få venner (om nogen) at betro sig til, og omgangskredsens loyalitet betvivles ofte. Der er til gengæld en glimrende forståelse af hierarkiet ved de offentlige myndigheder, og ofte rettes klagesagerne direkte til lederen eller ministeren. Grundet den evige agtpågivenhed, er der ikke plads til spontane oplevelser, det er nødvendigt med nøje stram planlægning, intet må overlades til det frie initiativ eller tilfældet og kontroltendensen er veludtalt.
3 Den skizoide personlighedsforstyrrelse
Den skizoide er sky og lukket og tilbringer tiden med at dagdrømme, og holde afstand til andre. Den indre verden kan være lys og blomstrende men den ydere trist og grå. Det er enspændere ”lone wolff”
Der er almen ulyst, man er aldrig begejstret, eller lykkelig, alt er gråt i gråt uden oplivende momenter. Kontakten er distancerende og kølig, der er aldrig affektudbrud, men kun den nonverbale fornemmelse af en person, der kun vil mødes på distancen. Den skizoide mangler evner til at udtrykke følelser, det være sig positive som negative, og der er ligegyldighed overfor kritikpunkter, hvad enten kritikken er berettiget eller ej. Der er et lavt seksuelt drive, det er blot noget der skal overstås, eller minimeres. Det er almindeligt at den skizoide foretrækker soloaktiviteter, og fungerer dårligt i grupper. Personen kan overladt til sig selv tilbringe tiden med fantasier, og ved at synke ind i sig selv. Der er ikke behov eller interesse for venskaber eller at have en fortrolig, man kan dele alt med. Alle disse ting kan på toppen bevirke manglende situationsfornemmelse, den skizoide får aldrig trænet sine sociale kompetencer.
Psykopater
Jeg har altid selv savnet en kort liste over nogle kendetegn for mennesker med psykopati eller psykopatiske træk, så det har jeg lavet her:
Selvopfattelse:
- opfatter altid sig selv som uskyldige, og som ofret.
- selvsikker.
- mener de har specielle rettigheder.
- har urimelige fantasier om magt, ære og hævn.
- selvtilstrækkelig.
- storhedsfølelse.
Forholdet til andre:
- umiddelbart venlig (i starten).
- hurtige til at blive intime (anmasende).
- spændingssøgende (fest og rejser).
- har mange korte og overfladiske venskaber.
- mangler evnen til at indgå i vedvarende grupper eller familieliv.
- udnytter andre, og efterlader en ring af destruerede og fortvivlede mennesker.
- ”sadistisk”, lystfølelse ved at kontrollere og styre andre.
- ingen respekt for andre.
- flinkhed og følelser oplever de, som svaghed og skal udnyttes.
- ser hurtigt andres svagheder, og har selv brug for en syndebuk (en man kan moppe).
- de elsker at drille dyr og børn, også deres egne.
- nærer dyb mistillid til andre mennesker (tyv tror hver mand stjæler).
- kritik modtages med modkritik, og hævnfølelse, og de finder hurtigt den andens svage punkter
Social tilpasning:
- lægger ofte mange planer, men fuldfører dem aldrig til ende.
- giver ofte et førstehåndsindtryk af at være charmerende.
- har store ambitioner, men opnår sjældent resultater.
- optaget af udseende og status.
- de synes de er det klogeste og smukkeste på denne jord.
- de går efter lederposterne (så vi kan beundre dem, og for magtens skyld).
- keder sig altid.
- hyppige telefon og sms opkald (spænding).
- leder altid efter lette veje til penge og ære.
- lever et dobbeltliv.
Kærlighed og seksualitet:
- charmør og vedholdende (tager ikke et nej for et nej).
- virker forførende, men er udspekulerede.
- ringer tit til partneren, under påskud af at de skal høre hvordan denne har det (for at kontrollerer denne, og finde ud af, om der er andre af modsatte køn tilstede).
- har mange skiftende sexpartnere.
- hyppige skilsmisser og brudte parforhold.
- den mandlige psykopat er kvindemishandler.
- den kvindelige er tyranniserende.
- perfektionistisk (tøjvalg, renlighed, hjemmet).
- kan ikke give kærlighed fra sig.
- specielt psykopatiske mænd har en tendens til incest og seksuelle perversioner.
- har travlt med hvad partneren har på af tøj, også undertøj.
Moral, normer og idealer:
- Dyb mangel på ægte skyld og anger.
- en undskyldning fra psykopaten, er blot for selv at få noget ud af det. Hvis man ikke tager i mod undskyldningen, bryder psykopaten ud i vredes udbrud.
- hvis jeg ikke snød dem, ville de bare have snydt mig.
- patologisk løgner, bruger løgnen til at vinde.
- ofte spillelidenskab.
- bliver let fornærmet og skriver lange klagebreve til hospitaler, kommuner, læger, politikkere osv., i håb om oprejsning og penge.
- har tendens til begå bedrageri og falskneri.
- indrømmer aldrig fejl.
- undgår at betale deres gæld, både til venner og banker (pengefikseret).
- overskrider kulturelle normer og regler, som er indlysende for andre.
- Psykopatens yndlingsord er; latterlig og misundelig:
Hvis de bliver taget i en løgn, forsvarer de sig med at den anden er latterlig eller misundelig.
På arbejdspladsen:
- charmerende og ydmyg overfor ”vigtige” personer, men tyranniserende over for andre, og tåler ikke konkurrence.
- sidder ved ledelsen til firmafesterne.
- når ofte hurtigt til tops i firmaet på grund af sin charme og løgne om kolegaerne.
- håner og kontroller undersåtterne (mobber).
- Kan ikke begå sig blandt kollegaerne, da de selv synes de er meget klogere.
- søger altid helst ledelsesstillinger, selvom de ikke har de fornødne kundskaber og uddannelse.
Evnen til at forstå og lære:
- kan virke imponerende.
- er verbalt dygtige.
- er interesseret i alt nyt (så længe det er sjovt).
- kundskaber begrænser sig dog ofte til banaliteter.
- mangler evnen til at lære det forventede.
Karakter:
- jeg-svag.
Johnny
I Danmark findes ca. 250.000 mennesker, som lider af personlighedsforstyrrelsen psykopati og det er ganske mange. (fagfolkene kalder det noget andet, men det bliver nu ikke anderledes af den grund.)
Af Anni Løndal de Lichtenberg
 Mange af os støder på et eller andet tidspunkt ind i en psykopat, eller en person med svære psykopatiske tilbøjeligheder, og så kan nedennævnte være godt at vide.
Nogle af disse psykopater er ledere i dansk erhvervsliv, andre er mødre, fædre, ægtefæller, kærester, politikere, og en hel del er kolleger. Hvis du er vokset op med en forælder, som er psykopat, så har du her en meget stor del af forklaringen på nogle af de ting, som du går og tumler med - bl.a. vil du sandsynligvis have mindre selvtillid og selvværd end normalt.
At have en chef eller en kollega der er psykopat (eller har svære psykopatiske tilbøjeligheder) er den største trussel mod et godt psykisk arbejdsmiljø. At have en psykopat tæt inde på livet er direkte sygdomsfremkaldende - dette gælder også på arbejdspladsen.
Dagligt at omgås en psykopat eller en person med svære psykopatiske tilbøjeligheder er en ekstrem stor belastning, bl.a. fordi:
1. De svinger mellem at være yderst charmerende, muntre, snaksomme, sprudlende og livlige og så tyranniske, hvilket får de fleste normale mennesker til at overveje deres del af skylden, når psykopaten enten er charmerende eller tyrannisk. De fleste af os ved jo, at der i reglen er "skyld" på begge sider, men dette gælder ikke, når man har med en psykopat at gøre, og det kan være meget, meget frustrerende og også det, som er endnu værre. Psykopaten kan være, og er, både charmør og tyran på beregning.
2. De ydmyger og nedgør systematisk for at nedbryde andres selvtillid og det lykkes dem temmelig ofte, både fordi de netop også kan være yderst charmerende på rette tidspunkt og i rette sammenhæng - f.eks. udadtil og fordi de ofte er meget fagligt dygtige. De er ofte gode værter, de er ofte midtpunkt og holder morsomme taler. De tager aktivt del i diskussioner om politik, kunst og andre emner. De har en entusiastisk og selvsikker måde at fremsætte deres synspunkter på og de fleste normale lader sig fascinere og narre - blot ikke ham/hende som også kender psykopatens tyranniske side, og denne viden kan til tider være en meget ensom viden.
Bestyrelsen kender kun psykopaten fra den charmerende side (ellers var han blevet fyret) mens f. eks. medarbejderne også kender den tyranniske side.
Den psykopatiske medarbejder udviser i reglen kun den charmerende side over for f.eks. chefen og de kolleger, som "har noget at skulle have sagt". Da psykopaten samtidig i reglen er fagligt dygtig, så vil de medarbejdere, som jævnligt rammes af psykopatens negative sider, ofte fremstå som nogle brokrøve eller de får stemplet: "misundelige", "jantelovstilhænger", "kværulantiske" eller "sladrehanke".
3. De skaber altid konflikter og de er eksperter i at mobbe og skabe intriger - især elsker de at dele folk op i dem de kan lide og dem de ikke kan lide - og til disse folks store fortvivlelse, så hører de om mandagen til i den ene bås og om tirsdagen - måske allerede mandag eftermiddag i den anden.
4. De vil bestemme, de vil have deres vilje og de lyver og manipulerer for at få den, og deres humør, reaktioner og temperament er eksplosivt og ofte uforudsigeligt og uberegneligt. De råber, kommer med trusler og slår måske. De reagerer ganske urimeligt og med barnlig trodsighed. De pludselige raserianfald, som ofte ingen årsag har, går pludselig over, hvorefter de fortsætter, som om intet var hændt.
5. De er ekstremt følsomme over for kritik og de indrømmer aldrig egne fejl af den simple grund, at de aldrig mener, at de har fejl - de er simpelthen eksperter i, at give andre skylden - især indadtil - også selvom det er totalt ulogisk og får alle andre til at ryste på hovedet. De kræver - og mener selv at dette krav er ganske rimeligt - at andre accepterer dem som de er og at det er de andre, som må "lave sig om". Disse er markante træk og det er disse træk der umuliggør en helbredelse, for du kan ikke – ligegyldigt hvor mange eksempler og logiske argumenter du har - få psykopaten til at indse, at han er ansvarlig for sine egne handlinger - psykopaten lærer ikke af sine fejl, for han mener ikke, at han har nogen, og han overvejer yderst sjældent om hans handlinger er rigtige eller forkerte. Det er også disse træk, som især ødelægger det psykiske arbejdsmiljø.
6. De er meget kontrollerende (men kan ikke selv fordrage regler, faste aftaler og retningslinier) og sjældent tilfreds med andres indsats, og deres kritik er ikke logisk da de vender rundt på tallerknen utallige gange. De har en dyb og ekstrem mistillid til andre og det er meget, meget få mennesker, som de kan lide, hvis nogen overhovedet. Internt i familien forbyder de al omtale af problemer - både indadtil og udadtil, hvilket fører til at tilliden til hinanden forsvinder. I arbejdslivet betragter de drøftelsen af problemer som illoyalitet.
7. De kører deres løb uden tanker for andres ønsker og behov af den ene grund, at de ikke evner at føle hverken skam, skyld, anger eller sympati - de mangler i ekstrem grad både den intra- og interpersonelle intelligens (evnen til at forstå sig selv og andre). De er ligeglade med, at andre har det skidt. Forpligtigelser og ansvar betyder intet for dem.
8. De KAN godt være venlige og betænksomme, men kun når de vil opnå noget. Der er i reglen slående forskel på det psykopaten siger, og det han gør i virkeligheden. De mangler følelsesdybde, men kan ofte udtrykke dybe følelser med ord. De reflekterer sjældent og de evner ikke at mærke deres egne følelser.
9. De er ofte rastløse, impulsive, irritable, vrede, ganske urimelige i deres krav og handlinger og de er ikke sjældent voldelige - nogen lærer med tiden at styre de voldelige tilbøjeligheder, men kommer de i affekt, hvilket de ofte gør, så kan de igen reagere voldeligt.
10. De opfatter ofte følelser som en svaghed. De kan kun møde andre ud fra handlinger og ikke følelser. De er både nedladende og arrogante i samværet med andre - især i samværet med folk, som de føler sig overlegne over for. Psykopater er ofte meget sårbare, misundelige og autoritetstro, hvorfor de skruer op for charmen, når de står over for en person, som de føler sig underlegen over for.
11. De lyver og bedrager og uanset hvor mange beviser du står med, så enten bagatelliserer de, benægter de eller også giver de andre skylden. Men det er først, når du lærer psykopaten at kende, at du opdager løgnene. I starten vil du sikkert stole på ham, blive fascineret af ham og finde ham meget sympatisk.
12. Af andre typiske ting kan nævnes, at psykopaten ofte lider af depressioner. De har 30 gange så stor risiko for stofmisbrug/alkoholisme end normale. Deres problemløsningsevne er elendig og de har ofte mange skilsmisser. De er ekstremt mistroiske og jaloux. De tænker meget i konkurrence og absolutte modsætninger.
Har du med en psykopat at gøre, så er der tre ting, som du kan gøre:
1. Lær at leve med ham/hende, som han/hun er, for du kan ikke lave ham/hende om, du kan ikke belære ham/hende og du kan heller ikke "redde" ham/hende - selv ikke professionelle psykologer, psykiatere eller samtaleterapeuter kan helbrede psykopaten. Den eneste trøst er, at jo ældre psykopaten bliver, desto mindre tydelige bliver hans uheldige egenskaber. Han kan dog LÆRE visse ting, men altid kun på et overfladisk niveau.
Måden du lærer at leve med psykopaten på, er ved ikke at lade ham/hende påvirke dig følelsesmæssigt og aldrig må du lade ham/hende pille ved din selvtillid eller dit selvværd - lettere sagt end gjort! Og så skal du lade være med at håbe, at han/hun ændrer sig, for det gør han/hun ikke. Måske kan du også have gavn af at vide, at psykopater kun har respekt for folk, som giver igen og er lige så hårde, som dem selv. At forklare sig og forsvare sig overfor en psykopat er meget lidt heldigt både fordi, han/hun ikke vil/kan forstå dig og fordi han/hun betragter sådanne forklaringer som ævl, bævl og piveri. Psykopaten har kun foragt for folk, som prøver at appellere til deres manglende forståelse, medfølelse, ansvarlighed, retfærdighedssans og indlevelsesevne.
2. Flygt! 
3. Læs denne artikel igen og igen og giv den eventuelt til dem, som også har med psykopaten at gøre - især dem, som ikke ved, at han/hun er psykopat. Det nytter ikke noget, at du giver det til psykopaten, for han/hun vil ikke kunne genkende sig selv.
Årsager til dyssocial personlighedsforstyrrelse
Ofte er der flere i samme familie, der har denne personlighedsforstyrrelse. Det skyldes at børnene arver nogle af forældrenes egenskaber, og at man på godt og ondt påvirker hinanden i en familie. I mange af familierne får børnene ikke den nødvendige omsorg, f.eks. fordi forældrene drikker.
Børnene får en oplevelse af at man ikke kan stole på nogen, og de får ikke erfaringer med at være ansvarlige. Hverken i forhold til sig selv, familien eller samfundet.
Man kan også få en dyssocial personlighedsforstyrrelse, hvis man er stofmisbruger eller har drukket meget i mange år.
Det spørger lægen om:
Man oplever ikke selv at man har et problem med sin personlighed. Tværtimod oplever man at det altid er de andres skyld at noget går galt. Derfor går man heller ikke til lægen pga. personlighedsforstyrrelsen.
I stedet kan det være at man går til læge, fordi man lider af angst eller depression, eller fordi man gerne vil ud af et misbrug.
For at finde ud af om man har en personlighedsforstyrrelse spørger lægen bl.a. om hvilke personlige egenskaber, man selv mener, man har. Og bl.a. om man:
- Er ligeglad med andres følelser
- Mangler ansvarsfølelse og ikke føler at man har forpligtelser overfor f.eks. sin familie
- Har svært ved at holde fast i relationer med andre mennesker
- Let bliver frustreret og reagerer på frustrationer ved at blive vred og aggressiv
- Ikke føler skyld over for andre mennesker som man har gjort fortræd
- Ikke kan lære af de fejl, man begår, heller ikke selv om man bliver straffet
- Har tendens til at lægge skylden for problemerne på andre og bortforklare sine egne fejl
Da mennesker med en dyssocial personlighedsforstyrrelse mener, at det er alle andre end dem selv, der er noget galt med, er det som regel ikke muligt at stille diagnosen ud fra de oplysninger vedkommende selv giver ved den første samtale. Ofte ved lægen i begyndelsen kun at alting går galt, mens oplysningerne om hvorfor det går galt, er modstridende.
Efterhånden kan det være at lægen får flere oplysninger, f.eks. fra de pårørende eller fra indlæggelser på psykiatrisk afdeling.
Sådan stilles diagnosen
For at opfylde kriterierne for at have en dyssocial personlighedsforstyrrelse skal man for det første opfylde kriterierne for overhovedet at have en personlighedsforstyrrelse, de generelle kriterier:
Man har et vedvarende og karakteristisk mønster for sin adfærd og måde at opleve og fortolke tilværelsen på som er anderledes end det der accepteres i den kultur, man tilhører. Det skal gælde for mindst to af følgende områder:
- Ens erkendelser eller holdninger
- Ens følelser
- Ens kontrol over egne behov og impulser
- Ens forhold til andre mennesker
Desuden skal man opfylde følgende fem kriterier:
- Man skal have en adfærd som er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig
- Den uhensigtsmæssige adfærd skal gå ud over en selv eller andre
- Den uhensigtsmæssige adfærd er startet i ens ungdom eller barndom
- Den uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke at man har en anden psykisk sygdom
- Den uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke misbrug eller en fysisk sygdom, f.eks. en hjerneskade.
For at opfylde kriterierne for en dyssocial personlighedsforstyrrelse skal man desuden have mindst tre af følgende personlighedstræk. Man skal:
- Udvise grov ligegyldighed overfor andres følelser
- Mangle ansvarsfølelse og respekt for sociale normer eller forpligtelser
- Mangle evner til at fastholde forbindelser med andre mennesker
- Have svært ved at tolerere frustrationer og have en lav aggressionstærskel
- Være ude af stand til at føle skyld eller til at lære af erfaringer eller straf
- Have tendens til at komme med bortforklaringer og til at være udadprojicerende, dvs. til at give andre skylden for sine egne negative sider
Sygdomsforløb
De dyssociale personlighedstræk er ofte mest udtalte, mens man er ung, og ofte bliver de mindre udtalte med alderen. Det skyldes at man gradvist bliver mere moden med alderen og de erfaringer man får gennem livet.
Personlighedstrækkene giver ikke kun problemer for omgivelserne. De bevirker også at man selv får et ustabilt liv med brudte parforhold og i værste fald også straf, fordi man begår kriminalitet. En stor del af de indsatte i fængsler har en dyssocial personlighedsstruktur.
Forebyggelse
Man kan forebygge ved at hjælpe børn, der vokser op under ustabile og utrygge vilkår. Det er naturligvis især forældrene som kan gøre en indsats, men forældrene er ofte selv blevet svigtet som børn, og de er derfor ikke altid i stand til at gøre det godt nok.
Kommunerne gør en vigtig indsats ved at sætte ind med støtte til udsatte børn, og der kører i øjeblikket et forskningsprojekt som skal vise hvilken hjælpeindsats der virker bedst.
Alkohol og stofmisbrug er en væsentlig årsag til at børn får en utryg opvækst, og det har derfor stor betydning at politikerne prioriterer behandling af misbrug højt.
Undertyper:
Mytomaner (lystløgner) bevæger sig diagnostisk i grænselandet mellem forskellige typer personlighedsforstyrrelser. | 
Hvem er jeg
